Lean Administration - DSB S-tog

Gennemførelse af Lean Administrationsprojekt hos DSB S-tog

IT- og Projektafdelingen forvalter et stort budget til IT-drift, IT-service, udvikling og projektledelse og sikrer udvikling og drift af it til DSB S-togs ca. 2.200 medarbejdere.

En central del af projektet har været at støtte ledelsen i formuleringen af dens Lean vision. Denne vision tydeliggør IT- og Projektafdelingens mål om at hjælpe forretningsenhederne med at realisere deres kunde- og markedsorienterede mål.

Derudover har Immenso synliggjort processer og mål i et omfang, som aldrig tidligere er set i afdelingen, hvilket er et klart paradigmeskift for en ellers meget teknisk fokuseret it-afdeling.

Projektet har endvidere kortlagt markante forbedrings- og besparelsesforslag, hvoraf en række allerede er gennemført med stor effekt til følge. Formidlingen af Lean principperne er desuden gjort nærværende og forståelige for både ledere og medarbejdere, hvilket har resulteret i, at Lean nu er godt på vej til at blive en fast del af hverdagen i IT- og Projektafdelingen hos DSB S-tog.

 

[DK] [UK]