Immenso vinder Konsulentpris 2010
Post Danmark og Immenso
"Understøttelse af Ny Distribution”
Det er med glæde, at vi kan offentliggøre, at Immenso Consult torsdag den 20. maj 2010 har vundet årets "Wild Prize" ved uddelingen af konsulentprisen 2010. Vi var indstillet i kategorien Driftsledelse og Effektivisering og fik tildelt årets "Wild Prize", som uddeles for et nytænkende og innovativt konsulentprojekt.
Post Danmark, som har indstillet Immenso Consult til prisen, er meget tilfredse med gennemførelsen af projektet ”Understøttelse af Ny Distribution”, som har skabt både markante forbedringer på bundlinjen og markante forbedringer for medarbejderne i Post Danmark. Desuden var projektet begyndelsen på et kulturskifte i ledelsesstilen hos Post Danmark, som har bevæget sig fra at være en offentlig virksomhed til at arbejde under kommercielle vilkår.
”Vi er naturligvis glade for at vinde prisen, men det er først og fremmest de resultater, vi opnåede sammen med Post Danmarks medarbejdere, som vi er glade for” udtaler Immenso Consults adm. direktør Thomas Bjørn.
Projektet involverede tre af Indre Københavns største postkontorer, som varetager distribution af breve til private og erhverv. Sammen med Immenso Consult, opnåede lederne og medarbejderne fra Post Danmark gode resultater ved ledelsessparring, strukturering af ledelsesopgaver, målstyring i ledelsesteamet, implementering af ny planlægningsproces, optimering af layout samt produktions-setup. Medarbejderne i Post Danmark har efterfølgende videreført arbejdet til flere postkontorer med stor succes. Læs den fulde case om projektet her
Læs omtalen på Dansk Management Råds hjemmeside her
Prisen er blevet uddelt af Dansk Management Råd og dommerkomiteen bestod af:
- Flemming Poulfelt, professor, Copenhagen Business School
- Lars Holte, kommunaldirektør, Odsherred Kommune
- Bo Stærmose, adm. direktør, Juliana A/S
- Lisbeth Knudsen, koncerndirektør, Det Berlingske Officin
- Lars Rasmussen, adm. direktør, Coloplast A/S
- Inge Mærkedahl, direktør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Dommerkomiteens begrundelse:
”Immenso har sikret implementeringen af Post Danmarks lean-systemer på flere Københavnske distributionscentre. På baggrund af et ekstremt svært udgangspunkt og en synlig forandringsmodstand blandt de berørte medarbejdere, er det lykkedes konsulenterne at forankre koncepterne og skabe varige forandringer for kunden.
Konsulenterne har på iøjnefaldende vis fraveget egne koncepter og på kundens præmisser gennemført lederudvikling og rådgivning om lean-systemet. Post Danmark har gennem den styrkede lederkompetence opnået markante resultater og sikret implementeringen helt ud i krogene af distributionscentrene.
Konsulenterne har gennem en unik indlevelsesevne styrket lederkompetencen i organisationen og med en utraditionel tilgang til lean-implemeteringen formået at skabe resultater hos kunden i et miljø, hvor alle odds har været mod, at det skulle lykkes. Konsulenterne har desuden i en helt særlig grad evnet at målrette formidlingen samt overdrage brugbare værktøjer og viden til kunden. Gennem projektet har konsulenterne demonstreret alternative og nytænkende måder at gribe klassiske konsulentopgaver an på.”

Flemming Poulfelt og Projektteam
For Post Danmark: Birgit Thomsen og Brian Lyvill.
For Immenso: Thomas Bjørn, Anders Jelsig og Carsten Odgaard.
